Kroppen
Du bor i den hver dag, men kroppen gemmer stadig på overraskelser, fra knoglerne i øret til grunden til, at du ikke kan kilde dig selv.
-
Du blev født med flere knogler, end du har nu.
En voksen har 206 knogler. Et nyfødt barn har omkring 300 knogler og bruskdele, og mange af dem vokser sammen i løbet af barndommen, for eksempel i kraniet.
-
Kroppens mindste knogle sidder i øret.
Stigbøjlen i mellemøret er kun omkring tre millimeter lang. Den er med til at føre lyden videre ind til det indre øre. Kroppens længste knogle er lårbenet.
-
Du kan ikke kilde dig selv.
Når du selv bevæger fingrene, forudser hjernen, hvordan berøringen vil føles, og dæmper oplevelsen. Overraskelsen, som får kildren til at virke, forsvinder.
-
Dit hjerte slår omkring 100.000 gange i døgnet.
Med en hvilepuls på omkring 70 slag i minuttet bliver det godt 100.000 slag på et døgn og et par milliarder slag i løbet af et langt liv.
-
Enæggede tvillinger har forskellige fingeraftryk.
De har de samme gener, men mønstret i et fingeraftryk formes også af små forskelle i fosterets omgivelser i livmoderen, for eksempel tryk og placering.
-
Tungekortet er en myte.
Mange har lært, at sødt smages på spidsen og bittert bagest. Men smagsløg over hele tungen kan registrere alle grundsmagene: sødt, surt, salt, bittert og umami.
-
Du er lidt højere om morgenen end om aftenen.
I løbet af dagen bliver de bløde skiver mellem ryghvirvlerne trykket en smule sammen. Om natten, når du ligger ned, retter de sig ud igen. Forskellen er typisk omkring en centimeter.
-
Øjets hornhinde har ingen blodkar.
Hornhinden skal være helt klar, så lyset kan komme igennem. Derfor får den ilt direkte fra luften gennem tårefilmen i stedet for fra blodet.
-
Fingerneglene vokser hurtigere end tåneglene.
Fingernegle vokser cirka tre til fire millimeter om måneden, tånegle kun omkring halvt så hurtigt. Derfor tager det meget længere tid, før en tånegl er vokset helt ud igen.
-
Gåsehud er en arv fra pelsklædte forfædre.
Små muskler ved hårrødderne trækker sig sammen, når du fryser eller bliver bange. Hos pattedyr med tyk pels rejser det hårene, så dyret holder bedre på varmen eller ser større ud.